Velkommen til Lenas private pasningsordning

I Lenas private pasningsordning er der en varm atmosfære, med plads til at udfolde sig. Hvis I vælger at lade jeres barn passe hos mig, får jeres barn et trygt hjem og en pasningsordning i Stenløse med en god og forudsigelig hverdag i rolige omgivelser.

Hverdagen i Lenas private pasningsordning kan byde på mange forskellige ting. Vi leger i haven, vi går ture, leger hos andre børnepassere, læser bøger, synger og danser, er kreative og leger hvad vi lyster. Kun fantasien sætter grænsen.

Godkendelse af privat pasningsordning i Stenløse

Pasningsordningen er godkendt af Egedal kommune, som ligeledes fører tilsyn to gange om året. Pasningsordningen kan også tage børn ind fra andre kommuner end Egedal.

Jeg har stor erfaring med vuggestuebørn, da jeg er uddannet pædagog og har mere end 20 års erfaring med børn i alderen 6 måneder til 3 år. Læs mere om mig på siden “Hvem er jeg?”

Jeg har lige nu fire skønne børn i pasningsordningen: Bastian, Lucca, Flora og Elliot.

Jeg har en ledig plads i pasningsordningen lige nu og en igen foråret 2020, så skriv gerne dit barn op, for selvom du først har brug for en plads senere, så er det en god idé, at sikre den allerede nu. Læs mere om priser og tilskud her.

I er meget velkomne til at nærlæse min hjemmeside og henvende jer, hvis I har brug for yderligere informationer om pasningsordningen. Det er selvfølgelig helt uforpligtende.

Find mig på Facebook og “Synes godt om” Lenas Private pasningsordning.